Intimitet er en vigtig del af det at føle sig forbundet – både med sig selv og med andre. Den styrker vores trivsel, nærhed og livskvalitet. Men intimitet kan også blive sårbar og svær, især når man lever med smerter eller sygdom. Med støtte fra Sundhedsstyrelsen har Caretoons for FAKS udviklet projektet Berørt for at skabe viden, inspirere og nedbryde tabuer omkring sygdom, intimitet, nærhed, sex og smerter.
Projektet består af en bred vifte af materialer og aktiviteter for at støtte dette formal og inkluderer bl.a. trykte magasiner, podcasts og animationsmateriale, der deler personlige fortællinger og erfaringer.