Caretoons & Børnebog

Blop og blodets små helte

Blop og blodets små helte – en børnebog om Anton og Ida, der har ITP 

Anton falder ned fra sin T-rex og bløder så meget, at det ligner et overfald fra en rigtig dinosaur. 

Ida er så fuld af blå mærker, at hun næsten ikke tør tage i vandland med sin bedste ven. 

Men heldigvis findes der plastre og isposer, forældre og læger og nye venner – og Blop, selvfølgelig! 

”Blop og blodets små helte” er en billedbog til børn i alderen 6-9 år om at have ITP – en sygdom, hvor blodet driller, og de blå mærker kommer helt af sig selv. Med seje fakta, sjove opgaver og tips til store og små gør bogen børnene klogere på egen krop – og mærkerne lidt mindre farlige. 

Bogen er baseret på interviews med børn med ITP og deres familier og er produceret for Danmarks Bløderforening.  

Du kan finde bogen på www.bloderforeningen.dk eller låne den på biblioteket/eReolen. På Danmarks Bløderforenings hjemmeside kan du også finde en masse ekstramateriale – lærerige lege, gode råd og brugbare værktøjer – som er udviklet til bogen.