Vores tilgang

Vi gør det komplekse forståeligt – med kreativitet og faglighed

Hos Caretoons arbejder vi med en enkel målsætning: at gøre det komplekse forståeligt og skabe kommunikation, der gør en forskel. Uanset om du er privatperson, repræsentant for en patientorganisation eller virksomhed, møder vi dit projekt med samme iver og ærlighed.

Vi tilpasser budskabet til målgruppen – børn, voksne, patienter eller beslutningstagere – og formidler på en måde, der møder folk i øjenhøjde. Vores særlige ekspertise ligger inden for sundheds- og socialområdet, hvor vi skaber løsninger, der tackler de store eksistentielle spørgsmål såvel som de helt jordnære. Vi formidler følsomme, svære og ofte tabubelagte emner med en kombination af visuelle virkemidler og interaktive værktøjer, som engagerer og inviterer til dialog.

Caretoons er multimedie-kommunikation, der bygger bro mellem forskning og formidling. Vi samarbejder tæt med specialister inden for de relevante felter, så vores indhold altid er både lægefagligt og psykologisk velunderbygget. Med os som din partner kan du være sikker på, at dine budskaber bliver formidlet faktuelt, engagerende og visuelt stærkt – uanset om det handler om at få teenageren til at forebygge type 2-diabetes, håndtere følelserne omkring et barns sygdom, adressere spørgsmål om loyalitet hos anbragte børn, undervise læger i brug af nyt screeningsværktøj til spiseforstyrrelser eller interviewe ministeren om nyt sundhedspolitisk tiltag.

Kort sagt: Vi er ikke blege for at behandle sygdom, sorg og sociale udfordringer – og vi er ikke for fine til at tage fat i hverdagens problematikker.

Ansigterne bag tasterne

Bag Caretoons står et makkerpar med solid journalistisk og kommunikationsmæssig erfaring inden for magasinbranchen, fagudgivelser, aviser, bøger og digitale medier. Caretoons er født af en drøm om at hjælpe og af et ønske om at producere utraditionel faktaformidling, der engagerer og skaber dialog hos mennesker i alle aldre, kulturer og samfundslag.

Anne Kathrine B. Nielsen

+45 24 63 02 47

Morten Berthelsen

+45 29 25 99 39